( English | Dansk | Deutsch | Español | Français | Italiano )

Create profile To get full access to Arena365 you need a profile. It is free, takes less than 1 minute and it will help you, your teams and your friends plan, communicate and reach goals within sport and active living.

Rikke Rønholt

- Mor, konsulent og løber for livet

Rikke Rønholt er selvproklameret ”Løber for Livet”. Efter en lang international karriere med først 400 m hæk og senere 800 m løb er hun i dag ”pensioneret”, men dog stadig passioneret omkring løb.

”Det er en fornøjelse at være løbeambassadør for Team Nellie Dellies, og jeg håber, at jeg kan leve op til rollen og komme med gode råd og tips til løbetræning i forummet, som I finder brugbare. Jeg har selv haft løb som en fast del af min hverdag i over 20 år, så jeg kender alle faldgrupperne og forhindringerne, op- og nedturene.”

Rikke er mor, arbejder som konsulent og mener, at det at være atlet ikke er en titel, men en sindstilstand, som ikke kun er forbeholdt den dedikerede elite.

”Jeg har lært, at den bedste måde at sikre gode og vedvarende resultater er at bevare sit engagement. Man behøver ikke vende op og ned på hele sit liv og gøre alt det rigtige på én gang. Små vedholdende skridt i den rigtige retning, som giver mening og passer ind i den virkelighed, man lever i – det er opskriften.”

Rikke Rønholt blogger og skriver artikler her på sitet sammen med de andre løbeambassadører. Du vil kunne høre mere om hendes tilgang til løb, træning, ernæring og motivation her på sitet og i hendes nye bog ”Bliv Løber for Livet”, som udkommer på Politikens forlag her til foråret.

Advertisement